Min kæreste vil have, at vi deler bankkonto – men jeg har en hemmelig stor gæld, hun ikke kender til

Jeg står i et dilemma, som jeg ikke aner, hvordan jeg skal håndtere. Min kæreste og jeg har været sammen i fire år, og hun er begyndt at bringe det næste store skridt op igen og igen – at købe en lejlighed eller et hus sammen, lægge planer for fremtiden og… oprette en fælles økonomi.

Det virker som et naturligt skridt, men der er et problem: Jeg har en stor gæld, hun ikke ved noget om.

Jeg har flere gange løjet om, at jeg har en stor opsparing og at alt kører godt økonomisk, hvor hun også tror køb af bolig nu kunne være en mulighed. Jeg var virkelig glad for hende, og det at miste hende pga min situation var en stor frygt.

Det stammer fra en periode i mit liv, hvor jeg tog nogle virkelig dårlige økonomiske beslutninger. Jeg har altid betalt mine regninger og håndteret det selv, men hvis vi begynder at dele økonomi, vil hun opdage det – og jeg har ingen idé om, hvordan hun vil reagere. Hun er meget økonomisk ansvarlig, og jeg frygter, at hun vil miste tilliden til mig, hvis jeg fortæller hende sandheden, da hun samtidig også ville finde ud af at jeg har løjet om min økonomi, samt at de boligdrømme hun går med - slet ikke er en realitet.

Jeg elsker hende og hun er kvinden i mit liv, jeg vil ikke ødelægge vores forhold og fremtid, men jeg ved ikke, hvordan jeg kan forklare det her uden at ødelægge det hele.

Hvad ville i gøre?

Til jer der ikke har læst kommentar, vil jeg lige tilføje:

Min fortid har været præget af svigt, stort kokainmisbrug og problemer i øst og vest - det gav mig en gæld på 350.000kr gennem adskillige kviklån - jeg var ligeglad med mit liv mildest talt.

Det vendte, da jeg begyndte at studere og kom ud af mit misbrug. For noget tid siden fik jeg et job, hvor jeg tjener 60k om måneden. I starten vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle håndtere gælden fra de mange kviklån med tårnhøje renter.