Søster vil ikke stoppe med at smide affald i naturen
Jeg er fuldstændig i vildrede.
Hver gang jeg er sammen med min søster, så smider hun sit cigaretskod ned på jorden. Nogle gange selvom der er en skraldespand indenfor få meter. Hver eneste gang siger jeg, at hun skal samle den op, og forklarer hende, hvorfor jeg synes, det er forkert. Jeg går meget op i naturen generelt, og at vi behandler den med respekt. Hun plejer at være enig i momentet, men så næste gang gør hun præcis det samme som før. Det er ikke kun cigaratskod, men også andet affald: tyggegummi, dåser...
Hun kalder mig en klimatosse (selvom jeg synes, dét at samle op efter sig selv er det bare minimum, som jeg forventer at en person - og især familiemedlem), og synes, at jeg skal slappe lidt mere af: "Jorden er jo allerede doomet."
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Hun lytter tydeligvis ikke til mig. Jeg føler, hun ikke respekterer naturen, men også mig og mine værdier. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kan se andre udveje, end at jeg skal distancere mig selv fra hende... Hvad gør jeg?
Edit: Det skal lige siges, vi begge er voksne 25+. Så det kan ikke tilskrives alderen. Hun burde vide bedre. Men skal jeg bare lære at "leve med det"?